Hop til hovedindholdet

Autismecenter Nord-Bo logo

Autisme og ufrivillig skolefravær for forældre


Dato og tid

Torsdag d. 13. juni 2024 kl. 09:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 11. juni 2024 kl. 11:30

Sted

Autismecenter Nord-Bo, Skansevej 7-9, 9400 Nørresundby Autismecenter Nord-Bo
Skansevej 7-9
9400 Nørresundby

Autisme og ufrivillig skolefravær for forældre


Heldagskursus


Autisme og ufrivillig skolefravær

Måske er du forælder til et barn eller en ung med autisme, som har vanskeligt ved at komme regelmæssigt i skole, eller som måske ikke har været i skole længe?

Du kan som forælder opleve at man står alene ift. problemstillingen, med at få barnet i skole og opleve sig presset fra flere kanter. Måske er det vanskeligt at få omgivelserne til at forstå hvordan barnet/den unge har det og man kan opleve magtesløshed, da man synes man har forsøgt mange tiltag man ikke rigtig lykkes med. Måske er i som forældre uenige om hvornår, hvordan og hvor meget jeres barn skal presses ift. fremmøde?Så er dette kursus måske lige det du har behov for.

Du vil blive introduceret til:

  • de diagnostiske kriterier ved autisme
  • sammenhænge mellem autisme, stress og belastningsreaktioner
  • konsekvenser for den samlede familie, når et barn er i ufrivilligt skolefravær
  • idéer til hvordan forældrene kan passe på sig selv og søskende, når et barn med autisme er belastet
  • tilgange til hvordan barnet/den unge kan afstresses
  • metoder til skærmning i miljøet
  • hvordan man med fordel kan forstå problemstillingen
  • forståelsen for hvad der kan ligge bagved det ufrivillige skolefravær
  • introduktion til Socialstyrelsens anbefalinger, til samarbejdet omkring et barn der er i ufrivilligt skolefravær

 - og ikke mindst, så møder du andre forældre som står i samme situation som dig.

Dagen vil veksle mellem oplæg og gruppedrøftelser.

Praktisk information:

  • Inkl. forplejning og evt. kursusmaterialer
  • Kursusholder: specialpædagogisk konsulent Annette Overgaard
  • Deltagerantal: max. 25
  • Evt. afbud: skal gives 7 dage før kursusstart, derefter er tilmeldingen bindende

Om oplægsholder:
Specialpædagogisk konsulent Annette Overgaard er uddannet pædagog og certificeret Mindfulness instruktør og har samlet 24 års erfaring i arbejdet med børn, unge og voksne med autisme.

Annette har været ansat i Viden & Udvikling på Autismecenter Nord-Bo siden 2012 og fungerer som VISO-specialist. Hun har bl.a. specialiseret sig i børn og unge med autisme og skolefravær og har i flere år siddet i en national udviklingsgruppe i Socialstyrelsen, hvor der bl.a. arbejdes med at finde metoder til at håndtere problemstillingen.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Autismecenter Nord-Bo
Autismecenter Nord-Bo

Tlf: +45 +45 98279002
st@nordbo.dk

Kontaktinformation til arrangør

Autismecenter Nord-Bo
Autismecenter Nord-Bo

Tlf: +45 +45 98279002
st@nordbo.dk